lørdag den 28. januar 2012

Olmerdug 2, 3 og 4

Jeg hører jævnligt "Hvad skal du med to væve? Du kan jo kun væve på én ad gangen."  Jeg synes, det er dejligt at have to forskellige opsætninger at gå til og fra - og specielt er det rigtig godt med de to, jeg har i gang nu: damask-dækkeservietter med hørtrend på den ene væv og olmerdug i korskipper på den anden.

Når damask'en bliver for træls, så er det skønt at kunne sætte sig ned og banke i en korskipper med islætseffekt - det går som kæp i hjul, og jeg synes faktisk, det er lige så dejligt at komponere striber som damask-mønstre. Og når det bliver for ensformigt med olmerdugen, ja - så kan jeg jo sætte mig hen og fedte med noget damask.

Her følger olmerdugspude nr. 2, 3 og 4.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar