søndag den 21. april 2013

Dobbeltdækkere i panama

Den lille væv har længe stået med dobbelte dækkeservietter i panama med repskanter - en variant af den sommergule udgave, som kom af væven for et par måneder siden; dette er mere mine farver: jeg elsker ubleget hør :-)  Men selv om jeg synes godt om opsætningen, så går det lidt trevent med at få den vævet: det er så meget sjovere at sætte nye tørklæder på den anden væv.

Dog: nu er der kun en lille meter tilbage, og når først jeg kan se bagbommen, så plejer det at gå hurtigt. Men så blev det jo pludselig fint vejr i weekenden, og stauder og roser skulle klippes ned og havemøblerne vaskes. Ihh, altså....

Nå, de lover heldigvis regn i morgen :-)

1 kommentar:

  1. Vilken vacker väv! Jag gillar det enkla.
    Hälsningar
    maliz

    SvarSlet