søndag den 11. februar 2018

Gulvtæpper i tæt og åben trendreps

Næste opsætning på den store væv blev gulvtæpper som planlagt. En opsætningen med en kraftig hør i trenden - den sorte hør tæt og den ublegede åben, så den naturfarvede islæt kunne falde i med de åbne partier.


Første gulvtæppe fik et kraftigt papirgarn i islæt. Jeg har bøvlet før med dette garn; det er kraftigt og giver en flot struktur, men jeg synes ikke, det er ikke nemt at få til at lægge sig pænt - heller ikke selv om det er godt fugtigt under vævningen. Det lægger sig som en isoleret stribe, der ikke interagerer med resten af vævningen - men det kan vel heller ikke forventes, når det er to så forskellige materialer.


Næste gulvtæppe har jute i islættet. For at få en tilstrækkelig kraftig kvalitet, måtte jeg væve med 5 dobbelt jute-garn, og det giver mere fylde end papirgarnet og danner en fin flade, synes jeg. Efter planen er der blot trend til to gulvtæpper, så det er snart tid til at tænke på en ny opsætning :-)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar